Camping igen – måske

Jeg har sværget – på alt, jeg har kært: ”Jeg tager ikke på campingferie igen!” Jeg har prøvet det én gang. Det var en forfærdelig oplevelse. Det var min mand, som havde vundet i en eller anden lodtrækning. En ferie for 2 i 7 dage. Med bolig. Ok. Tak, det lyder godt, tænkte vi. Så han tog imod sin præmie, og vi fik booket flybilletter til Italien. Ved ankomsten blev vi hentet af en taxachauffør, som kørte os hen til det sted, hvor vi skulle overnatte. Det var en campingplads. Vi kiggede på hinanden med det der blik, der siger: ”Ok, den havde vi ikke lige set – lad os se, hvad der sker.”

Velkomsten

En eller anden bestyrer af campingpladsen tog imod os. Han viste os hen til det sted, hvor vi skulle overnatte i de næste 6 nætter. Det var sådan en slags bungalow. Måske. Sådan en konstruktion, der så ud, som om den var stationær. Der var fire vægge, et gammelt eternittag og 4 små gummihjul. Der var ingen vinduer i væggene. Blot nogle huller. Uden nogen form for afdækning mod regn eller vind. Vi tænkte, at det nok skulle gå. Vejret var jo godt. Og varmen var ret kraftig. Så måske er der god grund til, at der ikke er vinduer i væggene. Vi fik nøglen til ’bungalowen’ og nogle kuponer til stedets kantine. Vi fik besked på, at vi kan bruge kuponerne uden at skulle betale for maden, og at kantinen holder åbent fra kl. 14:00 til 16:00. Undtagen søndag. Ok. Vi gik indenfor. Ret skuffede. Bungalowen var meget lille. Der var lige plads til to feltsenge og et lille skab, hvor vi kunne placere vores ting. Vi satte kufferterne fra os. Tog shorts og T-shirts på og gik en tur.

Meget smukt sted

Stedet var utroligt smukt. En lækker strand med blødt, hvidt sand, steder med skygge fra træer og udsigt til et lille fiskerleje få hundrede meter væk. Vi gik en lang tur langs stranden. På et tidspunkt blev det overskyet, og vi vendte næsen tilbage mod vores ’bungalow’. Vi gik indenfor og lagde os på sengene med hver sin bog. Og så begyndte det at regne. Og blæse. Jeg frøs. Der var ikke noget tæppe, så jeg tog mine cowboybukser på. Og faldt i søvn. Næste dag regnede det stadig. Og der var koldt. Jeg gik hen til den lille kiosk for at købe noget brød og ost, så vi kunne få noget, der lignede morgenmad. Kom selvfølgelig tilbage – men havde jo glemt at købe en lille kniv til at skære brød og ost med. Så der sad vi. På de to feltsenge. Med et stykke brød og en klump ost imellem os. Romantisk? Ja, det kan man sige.

Drømmeferie

Jeg siger dig. Det var ikke lige en drømmeferie. Det regnede i alle 7 dage, vi var der. Og jeg var meget glad, da vi landede derhjemme. Siden da er den stående joke her i huset: Mail fra min mand: ”Camping Frankrig?” Svar fra mig: ”Mobilehome Italien, nej tak!”
Ikke desto mindre, så har jeg et eller andet sted modet til at prøve det igen. Næste gang vil vi booke via et anerkendt bureau som for eksempel Friferie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *