Velkommen i sommerhus!

”Kære gæst, Velkommen i sommerhuset, som du har lejet i denne uge. Vi er glade for, at du er her. Og vi glæder os, hvis du på et tidspunkt fortæller os om dit ophold. Vi, er en lille familie, som driver en gård her i nærheden. Du og din familie er velkommen til at komme og besøge os. Vi har små dyr, som små børn er glade for at lære at kende – fx geder og høns. Og vi har heste, så hvis du har et familiemedlem, der savner en ridetur, så kan vi arrangere det. Du skal bare lige give os besked. Ring os op. Sig endelig til, hvis der er noget I mangler i sommerhuset. Det kan være alt fra en ekstra grydeske til ekstra lagener – eller et problem med elforsyningen. Ring – og vi finder løsningen. Med venlig hilsen Os.”

Så dansk og hyggeligt

Du har lige fundet ’brevet’ fra udlejerne af sommerhuset. De var ikke hjemme, da du hentede nøglen, men de har sørget for, at du ikke mangler deres telefonnummer, så du kan kontakte dem, hvis det bliver nødvendigt. Og ærlig talt, så er du lidt rørt over deres søde invitation. Det kunne da være sjovt for de små at få lov til at lege med ene ged eller en pony.

I er ved at komme til rette i sommerhuset, som I har lejet i en uge. I er lige ankommet – altså for halvanden time siden. Så alt er helt nyt, og I ser jer rundt omkring. Går lidt på udforskning i huset: Hvor er der lagener, hvor er der køkkengrej, hvor er der ekstra håndklæder, og hvordan og hvorledes fungerer komfuret, varmepumpen og den slags.

Alt fungerer bare

Fungerer internettet? Upåklageligt. I finder jer til rette. Det ene værelse er til børnene. Det andet er til jer. Ikke stort og prangende, men stort nok til, at der er behageligt – og at I ikke banker hovedet ind i loftet, fordi værelset ligger helt oppe ved kippen. Du ved, det her med sommerhuse, plads og funktionalitet, kan være et lille problem sommetider. I havde ellers lidt betænkeligheder ved at skulle leje et af de mange sommerhuse ved Vestkysten.

Vestkysten er ferieland

Men da en kammerat fra jobbet beskrev sine gode oplevelser ved Vestkysten blev du faktisk lidt hooked på det. Din kammerat fortalte om fredfyldte timer med ro og fred. I din optik var Vestkysten sådan noget med hård kuling og dårlig lugt fra fiskerkutterne.

Din kammerat fik dig dog til at tænke på, at Vestkysten også er meget andet end fiskeri, hård vind og kulde. Han fik dig til at huske, at det er et populært sommerhusområde, og at det har været det i rigtig mange år. Og det er der en god grund til: Vestkysten er mere end bare sand, klitter og vind. Den er et sted, hvor man forelsker sig i naturen, i sin partner, og i livet. Du vidste det hele tiden. Og det er grunden til, at du besluttede, at i år vil I leje et sommerhus ved vestkysten. Du vil vise din familie, at kysten er mere end bare råt vejr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.