Reddet af psykoterapi

For nogle år siden fik jeg det rigtigt dårligt med mig selv. Jeg var meget nervøs. Turde ikke møde mennesker, fordi jeg syntes, at alt og alle opførte sig ondt imod mig. Jeg kunne slet ikke finde ud af, hvor jeg blev af. Det var, som om min hjerne bare sank hen i et dybt hul. Jeg sad bare derhjemme og lavede ingenting. Fuldkommen passiv. Jeg blev sygemeldt fra mit job. Jeg meldte afbud til alle aktiviteter, som jeg ellers gik til. Ja, det var, som om at jeg bare gav op. Interesserede mig ikke for noget – eller nogen. Det er en ret modbydelig tilstand at ’være’ i. Det eneste, man gør, er, at man sørger for at overleve. Jeg tabte mig. Blev langhåret, hvilket ikke er særligt pænt. Jeg blev også sådan lidt mat i huden. Fik ikke lys og sol nok.

Vennerne var bekymrede

Mine venner var bekymrede for mig. De forsøgte at få mig til at acceptere, at jeg skal have hjælp til at komme ud af den onde cirkel, jeg var kommet ind i efter ulykken. Men jeg var jo snu nok til bare at slå det hen, når de talte med mig om det: ”Det er bare en periode, jeg er inde i. Det går over snart.” Jeg forsøgte at bortforklare min inaktivitet med, at jeg bare var inde i en dårlig fase i mit liv. Der gik flere måneder, og lige så stille var mange af mine venner gledet ud af mit liv. Og jeg fik det faktisk værre.

Psykoterapeuten i København reddede mig

Indtil en veninde, som stadig holdt fast i mig, kom med et forslag til mig: Jeg skulle gå til psykoterapi i København, og hvis jeg efter 3 måneder begyndte at se lidt mere positivt på mit liv, så ville hun gå med til, at jeg ikke behøver at gå i terapi. Hun ville betale for terapien i de tre måneder. Hvis det ikke havde hjulpet, så ville hun tvinge mig til at fortsætte terapien for egen regning, fordi alle har forsøgt at være forstående og hjælpende, men jeg har bare afvist deres hjælp.

Et eller andet sted var der noget i mig, som sagde: ”Nej, jeg skal ikke i terapi, jeg skal bare have lov til at være i fred.” Men der var også en anden stemme, som sagde: ”Hun har ret. Mit liv er miserabelt, og jeg har brug for hjælp.” Jeg lyttede til den anden stemme og accepterede hendes ’deal’.

Fantastisk hjælp

Hun hjalp mig meget. Hun fandt en psykoterapeut her i København, og hun hjalp mig med at få tid hos hende. Hun fulgte mig også hen til terapeutens klinik de første 4 gange jeg var der. Jeg var godt sur den første og anden gang, men efterhånden som jeg kom ind i forløbet, og vi fik talt om nogle af de ting, som rører dybt op i min psykiske balance, fik jeg ganske langsomt mod til selv at tage hen til klinikken. I dag går jeg hos terapeuten på 7 måned, og jeg er ved at komme tilbage til mit gamle jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *