Emballering og miljø

Jeg har lige været på indkøb. Nede i centrum. Jeg skulle have fat i nogle delikatesser til mine gæster. De kommer i aften. Jeg plejer normalt at købe ind i supermarkedet – det er nemmest. Men de delikatesser, jeg har brug for, kan jeg kun købe et enkelt sted.
Det er den eneste købmandsforretning i byen, som importerer produkter fra hele verden. Og den er tæt pakket. Farverig og ja, dyrt er det også at handle der. Men denne gang skulle det være. Jeg har savnet at handle der, og nu, hvor jeg har chancen og undskyldningen med, at jeg får gæster, så tog jeg den.

Genbrugsplast

Varerne, jeg købte, blev puttet i 2 poser af genbrugsplast. Det er de gode til i den butik. De bruger altid miljøvenlig emballage. Det er også en af grundene til, at jeg kan lide at handle hos dem. De ved godt, at ikke alle deres produkter er helt miljørigtigt fremstillet, men de forsøger på bedste måde at bøde for det andre steder i butikken. Fx med den miljøvenlige emballage.

Nu er jeg så kommet hjem og er begyndt på at forberede middagen, vi skal have i aften. Jeg hiver produkterne, jeg skal bruge ud fra køleskabet samtidigt med, at jeg lægger delikatesserne på køl.
Der er noget, der gør indtryk på mig: Flere af de fødevarer, jeg har købt, er pakket ind i plast. På samtlige varer står der, at emballagen er miljøvenlig. Nem at nedbryde og skal helst sendes til genbrug. Noget af det er hårdt og skarpt i strukturen. I modsætning til poserne af genbrugsplast, som jeg fik i butikken med delikatesserne. Deres poser er silkebløde. Man tror faktisk, at de ikke kan bruges til ret mange kilo, når man føler på dem. Man tror også, at de er elastiske. Og man tager fuldkommen fejl. De kan bære mange kilo, og de er ikke elastiske. De er heller ikke hårde eller skarpe i strukturen.

Miljøvenlig emballage

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der må være stor forskel på, hvad miljøvenlig emballage er. Sådan rent lovmæssigt. Hvordan defineres det? Og hvor produceres det? Jeg ved det ikke. Jeg har en idé om, at noget af det bliver produceret herhjemme, men kan jeg være sikker på det? Og kan jeg være sikker på, at den emballage, som mine madvarer er pakket ind i nu også er miljøvenlig? De skriver det godt nok. Men ofte som en note neden under varedeklarationen:” Vores firma bruger miljøvenlig emballage i videst muligt omfang.” Hvad det betyder, er jo åbent for fortolkning. Fuldkomment åbent. Måske omfatter det ikke emballagen, som de bruger til deres fødevarer. Måske kun til deres varer, der retter sig mod rengøring: opvaskemiddel eller den slags. Hvad ved jeg. Hvordan kan jeg vide, at den emballage, mine grøntsager er pakket ind i, er miljøvenlig?

Ok, jeg forlanger ikke, at alt skal være pakket ind i bioplast. Men jeg kunne godt tænke mig, at det ville være rart at få at vide, hvilken form for plast, de er pakket ind i. Man skal jo være bevidst om de ting, ikke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *