Cykelsko. Er det noget for mig?

Har du gået og tænkt på at anskaffe dig et par cykelsko, men ved ikke helt om det faktisk er noget for dig. Start med at finde ud af, hvad de skal bruges til. Får du tilbagelagt nogle kilometer på landevejen? Synes du det er helt vildt fedt at køre på de forskellige mountainbike stier? Pendler du et længere stykke til og fra arbejde? Eller måske har du en helt anden brug? Så er cykelsko også noget for dig.

Forskellige sko til forskellige discipliner

Der findes mange forskellige cykelsko til mange forskellige formål, men overordnet er der tre forskellige kategorier, som alt sammen kommer ud på hvilke pedaler man bruger sammen med. Racersko bruges sammen med klikpedaler og bruges oftest af dem, som kører landevejskørsel, spinner eller kører på home traineren. MTB cykelsko bruges når man kører på mountainbike og kører på stierne i fritiden. Dernæst findes der også en kombination, der kan bruges både lidt til det ene og lidt til det andet.

Find cykelskoen til dit behov

Når du skal finde den helt rigtige cykelsko til dit behov, er der flere ting du skal tage stilling til.

Hvad skal du bruge dem til? Måske skal du ligge og køre på MTB i skoven? Eller du fræser derudaf på landevejene? Skal du have dem på når du skal til spinning? Eller vil du gerne have nogle gode sko, når du pendler frem og tilbage fra arbejde? Der er forskellige typer sko der egner sig bedre til det ene end det andet, så det er med at finde den rigtige type.

Hvordan er dine fødder? Brede fødder, smalle fødder, der findes både modeller der egner sig til det ene og det andet, og man kan få indlæg der hjælper på komforten af skoen.

Hvordan skal de bruges? Nogle går op i konkurrence og skal have nogle sko der er bygget til ikke at sænke farten, mens andre skal have sko der er gode og komfortable at have på foden.

Når du har taget stilling til de ting, er der flere forskellige lukkesystemer, der er forskellige pedaler og et hav af forskellige designs at vælge imellem. Et godt råd er altid at prøve forskellige sko og søge rådgivning hos sin forhandler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *