Skænderier mellem afdelinger

Det går helt galt nede i marketingafdelingen. De skændes med salgsafdelingen. Det ser ud, som om at salgsafdelingen ikke helt kan forstå, hvorfor marketingafdelingen har et stort budget til nogle af de kampagner, de udfører. Marketingafdelingen på den anden side forstår ikke helt, at det er vigtigt, at de forklarer kampagnerne overfor salgsafdelingen. Det fører til, at vi bruger ressourcerne, vi har forkert. Og salgskurven er for nedadgående.
De er ikke et team. De er to individuelle afdelinger, som ikke arbejder sammen. Kort sagt!

Samarbejde og teamudvikling

Derfor har vi her i bestyrelsen foreslået, at vi gør noget ved det, så alle i firmaet kan forstå, at vi skal være et team. Vi har derfor brug for hjælp til teamudvikling og teambuilding. Hvordan gør man det sådan rent praktisk? Er der bestemte metoder, man kan bruge, så de ansatte i firmaet bliver et godt team? Vi aner det ikke.

Men vi har talt med et firma, som specialiserer sig i teambuilding kommunikation. Vi fandt firmaet ved et tilfælde: Jeg var til netværksmøde og talte med en gut, som havde haft de samme problemer i sit firma. Dér var det også et problem at få forskellige afdelinger til at arbejde sammen. Han foreslog mig, at vi talte med et firma, som han havde brugt.

Kommunikation

Jeg ringede til firmaet og talte med dem om, hvad de måske kunne gøre for os. Fyren, jeg talte med, var hurtig til at identificere to nøgleord: ’Samarbejde’ og ’kommunikation’, som han ville foreslå, at han byggede et teambuilding kursus i to dele op over. Teambuilding samarbejde og teambuilding kommunikation.

Det lød fornuftigt. Hvis man ikke kan kommunikere med hinanden, hvordan skal man så kunne samarbejde? Det handler om at udvikle en fælles forståelse, så alle ved i hvilken retning firmaet gerne vil. Og så handler det om at danne et fælles sprog, så medarbejderne forstår hinanden. Også selv om de arbejder med forskellige opgaver.

De andre bestyrelsesmedlemmer var positive overfor tankegangen, og vi blev enige om at bruge nogle penge på at udvikle et team. Salgskurven skal bare vendes, så hvis den investering kan hjælpe os, til det, så er pengene godt givet ud.
Bestyrelsesformanden var dog lidt betænkelig. Han har det lidt svært med at forstå nødvendigheden af, at medarbejderne skal have ansvar. Han er sådan af den gamle skole: ’Det er mig, der er chefen, det er mit ansvar.’ Ikke desto mindre fik vi ham overbevist om, at teamudvikling er vejen frem til, at vores salg bliver bedre og flere.

Produkterne, vi sælger, er jo i topkvalitet, så det er ikke produkterne som sådan, der er problematiske. Nej, det er her internt i firmaet.
Fyren fra teambuilding firmaet, som jeg talte med, nævnte faktisk, at en af rødderne til problemerne, vi har, måske ligger gemt i, at vi har nogle arbejdsgange, som ikke er helt tidssvarende. Det kommer måske i konflikt med, hvad vores medarbejdere faktisk kan – og de bliver derfor negativt indstillet til deres jobs, fordi de ikke for brugt de evner og kapaciteter, de har. God pointe, synes jeg.
Vi skal derfor bruge teambuilding kurset til at lære at tale med hinanden, så vi nemmere kan identificere problemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *