Internethandlen på massiv nedtur i Danmark

Mange virksomhedsejere har, under Coronakrisen, været nødsaget til at dreje nøglen til deres fysiske butikker om mens vi venter på, at første bølge af de smittede igen bliver raske.

Man skulle så tro, at vi, de shopping-glade danskere, ville ty til vores computerskærme og mobile enheder for at få dækket det naturlige behov for at have det nyeste og det smarteste. Men det er desværre ikke tilfældet.

De danske internetbutikker oplever nemlig, i disse dage, en ekstrem nedgang i salgstallene. Det gør sig stort set gældende over alle brancher, hvor alt fra salg af tøj til forbrugerelektronik er påvirket.

Flere europæiske lande ser lige nu en kæmpe fremgang i e-handlen

Kigger vi på andre af de europæiske nationer, ser billedet helt anderledes ud. Her er internethandlen nemlig eksploderet i sådan et omfang, at der på f.eks. gaming laptops, fladskærms tv, mobiltelefoner og andre ”ikke essentielle” produkter, er en enorm ventetid.

Bestiller du et af disse ”unødvendige” produkter lige nu, kan du sagtens forvente at skulle vente på din nye Apple tablet i alt mellem 3 til 4 uger. Disse forholdsregler er blevet taget, så folk der ikke har mulighed for at komme i supermarkedet, stadig kan få leveret det mad og drikke de har brug for, for at overleve, uden at det pågældende lands distributionsnetværk bryder sammen.

Hvad kan du gøre for at støtte op om de danske internetbutikker?

Vi som nation burde tænke lidt mere over, hvilket land vi vil ”komme tilbage” til, når vi på et tidspunkt slipper fri af coronaens klistrede greb. Skal det være et land uden muligheder for at købe lige præcis de produkter vi gerne vil have fra hjemmets trygge rammer?

Eller skal vi have et land hvor internethandlen kan trives som før krisen? Hvis du hører med til gruppen der hepper på det sidste – er der faktisk noget du selv kan gøre. Allerede i dag.

Vi er næsten overbeviste om at du, før krisen, havde ét eller andet produkt i tankerne som du gerne vil have fingrene i. Pga. krisen holder du lidt igen. Men det starter en kædereaktion hvis alle tænker på denne måde. Det er klart at vi skal passe på vores private økonomi, men vi må heller ikke glemme de folk der til dagligt får landet til at kører rundt.

Og hvad kan du så gøre? Du kan gøre noget der både er godt for dig selv, dine nærmeste og for den danske internethandel: Køb dén ting du har gået og sparet sammen til. Køb dén gave til lillebror som han fortjener til sin fødselsdag. Giv mor og far en lækker take-away middag fra det lokale pizzeria så de slipper for at lave mad i aften. Brug nogle penge online. Det vil gavne samfundet i sidste ende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *