Events med kommunikation

Når vi nu alle, er kommet tilbage på arbejde og har travlt, så kan det godt være lidt svært at finde den gamle, gode rytme fra, dengang vi mødte på arbejdspladsen hver dag. Vi har ligesom vænnet os til, at nogle af kollegaerne ikke er der længere. Andre arbejder hjemmefra. Vi er derfor nødt til at blive bedre til at kommunikere med hinanden på forskellige måder. Nogle gange vil kommunikationen ske verbalt. Vi skal måske til møde – via en eller anden platform. Fx Teams eller Zoom. Andre gange foregår vores kommunikation skriftligt. Via mails. Ja, vi er da også blevet helt ferme til at bruge emojis så vi lige for fortalt, at vi smiler, griner eller undrer os. Cool. Det er fint.

Kommunikation kan læres

Men alligevel, så går det galt med kommunikationen en gang imellem. Det kan ikke undgås. Vi er jo mennesker – og det kan være, at vi fik skrevet, eller sagt noget på en helt forkert måde, så det bliver misforstået af modtageren. Men vi kan lære at blive bedre til at kommunikere. VI kan lære at forebygge misforståelser. Det kræver dog, at vi ved noget om os selv – at vi har indsigt i, hvordan vi reagerer i forskellige situationer og bevidst bruger den viden i det daglige arbejde.

Hvem kender ikke til den situation, hvor et dominerende menneske har presset noget ned over hovedet på et andet. Resultatet bliver aldrig godt. Det menneske, som bare har fået en ordre, vil ikke lægge den samme anstrengelse i arbejdet. Måske fordi det faktisk ved, at der findes en bedre løsning. Arbejdet bliver derfor ikke tilfredsstillende. Det burde den dominerende person måske have været opmærksom på? Havde den dominante person været klar over, at han eller hun presser andre til at gøre noget, som ikke altid er godt gennemtænkt, så kunne det dårlige resultat have været undgået. Kommunikationen fejlede.

Overvej teambuilding

Hvad kan I så gøre for at finde den gode kommunikation? To ting. Den ene er, at I først lærer mere om jer selv. I kan eventuelt lave en personlighedsanalyse via en disc profil, som I så kan arbejde med – hver for sig og i samarbejde med hinanden.
Den anden er, at I kan tage på et teambuilding event, hvor I bliver sat i situationer, hvor I bliver nødt til at kommunikere og samarbejde på andre måder end dem, I kender fra arbejdspladsen. På den måde vil I få større indsigt i, hvordan jeres kollegaer og medarbejdere reagerer i forskellige situationer – og den indsigt kan I så bruge til at forbedre samarbejdet og kommunikationen med.

Afsæt den fornødne tid

Forbedring og reetablering af god kommunikation kan tage noget tid. Der findes ikke mirakler og ting tager tid, som vi siger. Men hvis I bruger de to små værktøjer, som jeg har nævnt her, så er I virkeligt godt på vej. Kort sagt: God kommunikation hviler på, at I kender til jer selv – og accepterer det, så I kan arbejde med de svage og stærke sider. God kommunikation hviler også på, at I forstår, at ikke alle er, som I selv er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.