Tid til undervognsbehandling

Hver morgen kører jeg mine børn til skole. Om eftermiddagen henter min kone dem. Det er det nemmeste for alle. Her i ferien var vi på bilferie i Jylland i 10 dejlige dage. Vi kørte naturligvis i den største. Og det gav faktisk problemer. Børnene råbte til hinanden under nogle af de lange køreture. Og min kone var ret irriteret. Hun sagde, at bilen larmer utroligt meget.
Skruer op for radioen
Selv er jeg vant til at skrue op for radioen, og om morgenen er vores børn altid lidt tavse. Det er jo tidligt, vi kører. Så det, at bilen larmer, har jeg faktisk aldrig rigtigt tænkt over. Ok, der var situationer under feriens køreture, hvor jeg godt nok tænkte, at støjniveauet var ret højt. Jeg sagde dog ikke noget. Tænkte bare, at det er naturligt, at børnene råber. De er jo fulde af energi, og når de ikke kan komme af med alt det krudt, der er i dem, ja så må det vel komme ud via stemmebåndene.
En dag var det dog helt galt, og jeg måtte bede dem om at holde mund. Jeg var træt. Vi havde kørt langt. Min kone sagde dog, at jeg ikke behøver at skælde ud: ”Vi kan jo dårligt høre, hvad vi selv tænker i den her bil.” Hun var også træt og havde ondt i hovedet. Vi undgik et skænderi. Sikkert fordi jeg valgte at tie stille og bare bide tænderne sammen.
Fruens bil
Nu er vi hjemme igen, og hverdagen er tilbage. Men i går blev jeg nødt til at låne min kones bil for at komme på arbejde. Min egen var hos mekanikeren. Og den oplevelse at køre hendes bil fik mig til at forstå hendes irritation under vores bilferie. Hendes er jo nærmest lydløs. Det er en fornøjelse at køre i den. I modsætning til min egen bil, så kan jeg slet ikke høre de forskellige vejbelægninger i hendes. Bare en ganske lille, summen fra motoren. Ellers intet.
Undervognsbehandling
Jeg besluttede derfor, at min bil skal have en grundig undervognsbehandling, fordi jeg har hørt, at det kan hjælpe til at støjniveauet i en bil sænkes. Så min frokostpause blev brugt til at søge på Google: ”Undervognsbehandling Fyn”. Jeg fik naturligvis en del firmaer frem, der kan påtage sig arbejdet. Det er bare sådan, at jeg ikke ved, hvad det er, der gør, at en undervognsbehandling er god. Jeg ved, at det har noget med rustbeskyttelse af biler at gøre. Men det er alt.
Tectyl er vist det bedste
Om eftermiddagen, da jeg var henne for at hente min egen bil, spurgte jeg mekanikeren, om han kunne anbefale et sted, hvor jeg kan få lavet en undervognsbehandling. Han anbefalede et sted med Tectyl i Odense, som skulle være rigtigt godt. Han har haft mange gode erfaringer med det sted, forklarede han. Han gav mig et navn og et telefonnummer, så jeg kunne kontakte dem.
Det gjorde jeg samme eftermiddag. De var søde og sjove at tale med, og jeg fik booket en tid. Det bliver i næste uge. Og jeg håber, at de kan hjælpe med, at støjniveauet bliver sænket i min bil.
Mindre støj i bilen
Jeg havde faktisk aldrig overvejet, at støjdæmpning og rustbeskyttelse kunne hænge sammen. Det virkede som to helt forskellige ting – den ene handler jo om komfort, og den anden om at forlænge bilens levetid. Men da jeg læste lidt mere på deres hjemmeside, fandt jeg ud af, at en grundig undervognsbehandling med de rette materialer faktisk også kan dæmpe vejstøjen markant. Især hvis hjulkasser og undervogn får en støjreducerende belægning. Det giver mening, tænkte jeg. For det er jo netop der, det meste af larmen trænger ind fra. Og hvis jeg kan slå to fluer med ét smæk – både beskytte bilen og få ro i kabinen – så er det da dumt ikke at gøre det.