Briketter til brændeovnen

I løbet af efteråret investerede vi i en brændeovn. Det gjorde vi dels, fordi vi synes, at det kunne være hyggeligt og dels, fordi vi gerne vil gøre mere for miljøet og derfor få andre varmekilder end det traditionelle oliefyr ind i vores hus. Brændeovnen står på en stor skiferplade inde i vores stue, og jeg må da lige love for, at den er effektiv. Jeg har, faktisk måtte slukke for varmen derinde. Så god er den. Og den buldrer så hyggeligt, når vi har tændt op i den. Vi bruger træbriketter til at fyre med den i. De er nemme at få fat i. Man kan købe dem mange steder.

Hvad med piller?

Vi lavede en undersøgelse og fandt ud af, at træbriketter er et af de mest effektive former for brændsel sammen med for eksempel træpiller i big-bags: https://ewersenergi.dk/shop/traepiller-big-bag/ . Vi fandt dog også ud af, at man skal sørge for at opbevare dem sikkert – og tørt. Vi lavede nemlig en fejl, da vi købte det første store parti. Vi stablede dem, nemlig op langs muren ud til baghaven. Det er nemt for os at komme dertil, men vi var sådan set ikke opmærksomme på, at de ikke kan tåle fugt. Så efter de første store regnskyl måtte vi faktisk kassere træbriketterne, som vi havde stablet op derude. De var jo direkte udsat for vind og vejr. Også selvom de faktisk var pakket ind i plastik. Det var en rigtig øv-oplevelse, men vi lærte af den erfaring.

God oprydning

Det resulterede i, at vi fik ryddet godt op ude i garagen. Der er der betongulv og vand og vindtætte vægge. Nu er en af væggene i garagen så blevet udnævnt til at være træbriketternes hjem. Det er her, de skal opbevares, indtil vi skal bruge dem. Og det er faktisk nemt at tage et par briketter med ind, når man kommer hjem fra arbejde. Vi parkerer jo, bilerne i garagen alligevel. Og der er rigeligt plads i garagen. Oprydningen ude i garagen bevirkede, at vi fik solgt nogle gamle møbler, som vi faktisk aldrig vil komme til at savne. Vi satte dem til salg i den lokale avis, og der gik mindre end en uge, så var der købere til dem. De kom og hentede møblerne, og vi fik endnu mere plads i garagen. Der er faktisk blevet ret lækkert derude. Træbriketterne står i fine stabler langs væggen nærmest døren ind til vores vindfang. De giver sådan et lidt rustikt udseende. Det er hyggeligt nok. Og det er nemt for os at se, hvornår vi skal bestille et nyt parti hjem.

Stable brændebriketter

Det er det eneste, lille problem ved at have en brændeovn, der fyrer med træbriketter, er, at det tager tid at få stablet briketterne op inde i garagen. Det kan også være lidt tungt at få dem stablet. Især hvis man er alene om det, og man skal arbejde sig igennem 2 paller, der er blevet placeret ude på vejen af forhandleren. Her hos os plejer vi at lave en konkurrence ud af det med børnene. Vi konkurrerer om, hvem der kan fylde en sektion på væggen hurtigst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *